Stunder af stilhed

En nærværende stund – med stilhed, blidhed, forkælelse.

Har du en travl hverdag?
Har du svært ved at finde ro i en verden der larmer?
Og savner du tid og anledning til at gøre noget godt for dig selv?

På disse søndagsworkshops skruer vi HELT ned for tempoet og op for nærværet.

Du ligger på en blød og ekstrastor uld-yogamåtte – og derfra bliver du omsorgsfuldt guidet gennem dybe stræk og blide bevægelser – via dybe åndedrag og meditativ ro – med masser af nærende restorativ yoga og nænsom guidning – og ind i din indre iboende stilhed.

Så brug din weekend på at (gen)finde roen… Hver workshop handler om selvomsorg og om at flytte fokus fra det ydre til det indre.

DATOER
  • 10. oktober kl. 14.30-17.00: En stund af stilhed i kroppen
  • 7. november kl. 14.30-17.00: En stund af stilhed i sindet
  • 12. december kl. 14.30-17.00: En stund af stilhed i sjælen

Dette er en workshoprække, hvor hver workshop er sin egen – men essensen på dem alle er Restorativ Yoga, selvomsorg og afspænding. 
Du kan deltage på én eller alle workshops.

PRIS

1 workshop – 320,-
Alle 3 workshops – 770,-

PRAKTISK
  • Medbring varme sokker og hav blødt tøj på. Tag også gerne et blødt tørklæde med til at have over øjnene.
  • Alt yogaudstyr vil ligge klar til dig, når du kommer. (Giv besked, hvis du medbringer dit eget)
  • Der er max. 8 deltagere pr. workshop, så der er ro og rum til en praksis der imødekommer dine behov og dit ”nu”.
  • Praksissen kræver ingen forkundskaber i yoga. Indholdet modificeres til den enkelte deltager ved behov.
LOCATION

Hjerterummet på Faxe Sundhedscenter. Hvis du går ind ad hovedindgangen, skal du ned ad trappen og bare fortsætte ligeud (hvis du ikke kan finde os så ring på 22260480)

Jeg glæder mig til vi ses!


*******************
Vi overholder selvfølgelig gældende retningslinjer ❤ 
Jeg glæder mig umådeligt meget til at skabe et trygt yogarum for dig – rum for selvomsorg og fordybelse (og det trænger vi vist til allesammen)