Yogalærer fra Hjertet

YOGALÆRERUDDANNELSE 150 TIMER i faxe (sydsjælland)

HVIS DU ELSKER YOGA OG DRØMMER OM AT DELE DIN PASSION HELT AUTENTISK OG FRA HJERTET, SÅ ER DENne UDDANNELSE FOR DIG

Du får viden, inspiration og løbende personlig sparring til at finde din egen yogalæreridentitet – og blive yogalærer fra hjertet.

Yoga kan tage mange former i dag. Denne uddannelse er i hatha yoga og vinyasa – og du bliver klædt godt på til at kunne undervise nærværende og anatomisk sikre yogaklasser.

På cirka et halvt år når vi igennem alt hvad du bør vide, for at være yogalærer – både yogastilligerne, sekvensering, yogaanatomi, yogaens filosofi og meget mere…
Og vejen derhen går igennem en solid (og overskuelig) egenpraksis, som er tilpasset DIG.

Hvis du er nysgerrig så læs med her – Du er også ALTID velkommen til at kontakte mig!

MENTORING OG PERSONLIG UDVIKLING

I et nysgerrigt og uformelt læringsrum vil du udvikle din viden og kropslige erfaring med yoga – du vil øge din bevidsthed i krop og sind, møde andre ligesindede og lære praktiske og teoretiske færdigheder. Du vil fordybe dig i en tusinde år gammel tradition og filosofi formidlet til nutidens livsstil og livssyn. 

Du vil opleve et frirum, hvor alle kan være med, og hvor det næsten er umuligt ikke at lære dig selv bedre at kende på vejen. 

Som noget særligt modtager du løbende personlig sparring og supervision igennem uddannelsen. 

…fordi jeg ved, at det ofte er et personligt projekt at tage en uddannelse i yoga. Og derfor er det en del af processen at du modtager supervision, støtte og kærlige skub i en konstruktiv retning.

Hav tillid til processen – for vi tager et modul ad gangen…

FUNDAMENTET

Opstart og velkomst
Yogaanatomi
Meditation
Historie og filosofi
Undervisningsøvelser

I FLOW

Fascia og muskelkæder
Asana Lab
Solhilsner
Koshamodellen
Undervisningsøvelser

i dybden

Åndedrættet
Savasana og afspænding
Sekvensering I
Asana Lab
Undervisningsøvelser

din energi

Dig som underviser
Nadier og chakraer
Sekvensering II
Asana Lab
Undervisningsøvelser

med hjertet

Dig som underviser
Sekvensering III
Stemme- og sprogbrug
Ayurveda
Undervisningsøvelser

eksamen

Restorativ Yoga
Autenticitet
Business og fremtid
Eksamener
Ceremoni

Lørdage: 9:00 – 18:00
Søndage: 9:00 – 16:00
(bemærk at modul 1 og 5 varer 3 dage, hvor fredagen er 11:00-18:00) 

Det er nogle intense dage med en masse viden og praksis. Derfor er det vigtigt du prioriterer at kunne deltage på alle modulerne. 

Modul 6 er eksamensmodulet, hvor vi afrunder på hjerteligste vis. 

Det er en afsluttende praktisk eksamen, hvor du underviser ca. 20 minutter og herefter har vi en kort samtale i ca. 10 minutter. Alt sammen i en hyggelig atmosfære og rolig stemning. 

Modulet afrundes med den fineste ceremoni, hvor certifikater uddeles. 

Udover de 6 moduler forventes det, at du bruger ca. 5-10 timer på hjemmeopgaver, online sessioner, gruppesupervisioner, individuel mentoring og selvstudie mellem hvert modul, samt er indstillet på dels at deltage i og dels undervise yogaklasser, som en del af uddannelsesforløbet. Dertil kommer egenpraksis på ca. 10-30 minutter dagligt.

Online oplæg mellem modulerne er en måde både at holde processen levende – og samtidig præsentere dig for nogle af landets dygtigste yoganørder indenfor bl.a. yogahistorie, anatomi m.m. samt Q&A ifm. eksamen m.m..
De fordeles onsdage, torsdage og søndage aftener. Og der er ca. 7-10 oplæg og Q&A i løbet af hele forløbet.
Alle oplæg optages til intern brug, så der er mulighed for at (gen)se replay frem til modul 6.

Er du klar til at blive din egen yogalærer?

“Tak for den fatastiske underviser, mentor, yogalærer og formidler du er. Tak for at inspirere så kærligt og livgivende gennem dit virke.
På flere senere yogauddannelser, jeg har taget, må jeg igen og igen erkende: Wow, jeg er fantastisk godt uddannet – af dig.”

– Frida

“Jeg er klar til at undervise og føler mig forberedt. Jeg får ros og glæde af mine elever, og må sende takken videre til dig, Kirstine.
Det bedste er at du formåede at gøre mig til en yogalærer, der nu underviser flere hold om ugen. TAK!”
 

– Dorthe

“Dig og hele din formidling af hvad yoga kan omhandle var guldklumpen.
Du har givet mig så meget mere end hvad du/jeg “havde kontrakt på“.
Mine forventninger til alt det du har formidlet på uddannelsen, har du indfriet 100% og mere til.”

– Mette

Du får hele fundamentet på plads!

Yoga er SÅ meget mere end yogastillingerne – og det er mit ydmyge ansvar at præsentere dig for alle aspekterne.
Derfor er der masser af spændende emner du kan glæde dig til:

Der er mange lag i hver enkelt yogastilling.
Du kommer til at lære en varieret række yogastillinger at kende + anatomi og teknik i hver stilling. Vi går så at sige i laboratoriet og nærstuderer stillingerne enkeltvis – for så at kunn sætte dem sammen i intelligente sekvenser.

Til hver yogastilling lærer du også hvordan du kan variere stillingen samt hvordan du kan modificere og give valgmuligheder, så din yogaundervisning bliver inkluderende.

Du får viden om muskler, led, knogler, bindevæv, muskelkæder og almen bevægelseslære. Det er fundamentet for at forstå hvorfor og hvordan du vil kunne undervise sikre og anatomisk forsvarlige yogaklasser. Derudover får du indblik i sammenhænge med andre af kroppens systemer, herunder nervesystemet.

Alt undervises i relation til yoga og individuelle kroppe – med masser af øvelser og interaktiv læring.

Der er mange tilgange til at forstå hvad vi består af. Du kommer til at lære flere af yogaens perspektiver: Nadier, chakraer og koshamodellen. Disse er desuden redskaber til at du vil kunne guide yogaklasser, hvor der handler om yoga og ikke blot stræk og bøj.

Yogaens ophav og filosofiske principper er ofte beskrevet på romantiseret vis i ønsket om at give yogaen mere ancenitet og tyngde. Men ligesom alt andet (og os selv) har yogaen udviklet sig markant gennem tiderne – og én ting er sikkert; Der er stor forskel på hvad yoga var for 2500 år siden ift. det vi kalder yoga i dag. Derfor får du et overblik over yoga gennem tiderne og viden om hvad der er yogaens essens og berettigelse set med nutidens blik  – derudover får du indblik i en af yogaens hovedværker Yoga Sutras og inspiration til at bruge værket i din yogaundervisning og din hverdag.

Vi gennemgår åndedrættets anatomi og ser både på nogle af de gængse pranayama-teknikker og på hvordan åndedrætsopmærksomhed kan være en både fysisk, en meditativ og måske endda spirituel praksis – i stilstand såvel som i en bevægelsepraksis.

Meditation kan tage mange former – og du får både indblik i flere forskellige teknikker og konkrete redskaber til at guide meditationer. I et trygt tempo får du hjælp til at opbygge din egen meditationspraksis.

To sider af samme sag – og alligevel to vidt forskellige aspekter. De fleste yogaklasser rundes af med savasana/afspænding, så derfor er det et vigtigt element at dykke dybere ned i. Det handler nemlig ikke kun om at lægge sig ned – men om den individuelle støtte, dine velvalgte ord og den gyldne stilhed.

Desuden får du inspiration til at kunne bruge Restorativ Yoga som en del af din undervisning.

Yogaens søstervidenskab hedder ayurveda – og det er meget mere end en dameblads-test der fortæller dig hvilken dosha du er.
På uddannelsen får du en forståelse af de basale principper og konkrete greb til hvordan det kan bruges i din yogaundervisning og i din egen hverdag.

Yoga er meget mere end stræk, positioner og afslapning. Faktisk er det dét der gør dig til yogalærer; at du har forståelse for hvordan du opbygger en intelligent sekvens, der både er anatomisk sikker, har naturligt flydende overgange, tilgodeser den enkelte og indkoorporerer alle yogaens aspekter.
Derfor lærer du både teknikken bag at strukturere en yogaklasse og får også redskaber til at gøre arbejdsprocessen både sjov og nem (så du ikke drukner i forberedelse).

Måske er du vant til at undervise – eller måske er det en helt ubetrådt arena for dig. Uanset hvad, så er du i trygge hænder. Jeg ved hvor vigtigt det er at tage små velvalgte skridt – og du bliver ikke kastet ud i noget uden at du er klædt på til det.

Undervisning er kommunikation. Så vi tager udgangspunkt i kommunikationsteori samt stemme- og sprogbrug og gør det praktisnært med konkrete øvelser der step for step bygger ovenpå hinanden, så du til sidst er helt tryg i og klar til at undervise en hel yogaklasse.

En hjørnesten i denne yogalæreruddannelse er at du bliver støttet i at finde DIN indre yogalærer. 
Du er sikkert landet på en yogalæreruddannelse fordi noget indeni dig var draget – og det er den Dharma vi arbejder henimod at afdække og udfolde i løbet af processen.
Det betyder at vi arbejder med autenticitet og dét at være formidler af yogaen.

En yogalæreruddannelse er første skridt på rejsen!
Efter uddannelsen skal du ud og dele din viden og dharma med dine kommende yogaelever. For at klæde dig på til den del af rejsen, får du mentoring til at finde den rette retning for dig (indtil du sikkert selv finder nye retninger). 

Jeg har selv gået vejen og har både undervist i foreninger, på donationsbasis, i virksomheder, i yogastudier, åbnet eget yogastudie, været driftansvarlig i et stort yogastudie i København, været udkørende yogalærer og ALT derimellem. Med andre ord kender jeg de fleste af yogabranchens afkroge og har i nogle år også hjulpet mange yogalærere som businessmentor.

 

uddannelsen er et trygt fællesskab og læringsrum - og du er inviteret!

Denne uddannelse er for dig der er vild med yoga, nysgerrig på at lære mere og måske også drømmer om at undervise. Ingen kender som bekendt fremtiden – så kom med hvis du er klar til rejsen, så ser vi sammen hvor destinationen er.
Jeg møder dig der hvor du er – og med det der er.

Det forventes at du:

  • Har en fast bevægelses- eller yogapraksis
  • Er motiveret og dedikeret til at lære
  • Har lyst til at fordybe dig i både din egen praksis og udviklingen af dig som yogaunderviser
  • Prioriterer den nødvendige tid til at fordybe dig mellem modulerne
  • Indgår i en lukket facebookgruppen, som oprettes umiddelbart før opstart. Gruppen bruges til at sende information ud og er samtidig en platform til sparring og deling

Hvis du er i tvivl, så tøv ikke med at slå på tråden…

Din investering

18.450,-

16.950,-

Motivationen og mavefornemmelsen skal være der – så løser vi resten sammen!

Der er selvfølgelig mulighed for at betale i rater kvit og frit – uden gebyrer.
Det forventes at du selv investerer i passende yogatøj, yogamåtte, forplejning samt eventuelle udgifter til yogaklasser som en del af hjemmeopgaver.
Din betaling er inkl. fyldig og interaktiv manual samt anatomibog.

dine undervisere

Din hovedunderviser er mig, Kirstine Stenvad.
Min egen yogarejse tog fart i 2007, og 2011 blev point of no return, da jeg startede MIN vej til at blive YOGALÆRER.
Jeg har i dag mere end 1500 timers uddannelse bag mig og har undervist tusindvis af yogatimer. Derudover er jeg under uddannelse som cert. Yogaterapeut.

Siden 2016 har jeg uddannet yogalærere på både børneyogalæreruddannelser, Restorativ Yoga uddannelser, grunduddannelser og som gæstelærer på diverse kurser og uddannelser for yogalærere og fagfolk.
Jeg er desuden uddannet skolelærer og er formidler i hjertet.

I kraft af min faglige baggrund, bærer denne uddannelse præg at omtanke for indlæring, vekslende læringsstile og et skarpt blik for formidling og din individuelle identitet som underviser.

Jeg er registreret hos Yoga Alliance med E-RYT500 (deres højeste certificering) samt YACEP (certificeret uddanner) og som yogaterapeutstuderende hos IAYT.

Du vil desuden møde dygtige yoganørder, som underviser en alsidig palette af inspirationsklasser.

Det hele handler om formidling!

På uddannelsen fordyber vi os i det grundlæggende indenfor anatomi, filosofi, yogastillinger, sekvensering og undervisningsteknik.
Under hele forløbet vil du opleve en dynamisk vekslen mellem teori og praksis. Processen er vigtig, for at du både vil kunne forstå, opleve og leve yogaen.

Jeg er uddannet skolelærer, så det er min superpower at arbejde didaktisk og progressivt. Jeg kan slet ikke lade være.
Hvert modul bygger derfor på en velovervejet struktur af både oplæg, refleksionsøvelser, gruppearbejde og yogapraksisser.

Desuden fordyber vi os i konkrete temaer på hvert modul, så du får det ind under huden og både får opbygget din egenpraksis og bliver klædt på til at give yogaen videre. Et skridt ad gangen – det hele handler om processen.

Mellem modulerne vil der være online sessioner, hjemmeopgaver, selvstudium, cases og individuel mentoring. Dermed får du mulighed for at udvikle din yogalæreridentitet stødt og roligt – og lade den være tro mod den du er og det du gør i dit liv.

du får

14 undervisningsdage med grundig og nærværende læring
Supplerende online sessioner mellem modulerne
Supervision og mentoring under hele forløbet
Certifikat på at være eksamineret yogalærer
Den flotte manual med både illustrationer og plads til noter
Anatomibog med yogaanatomi og flotte illustrationer
Te og snacks på alle moduldagene

DATOER

Modul 1: 10.-12. januar 2025
Modul 2: 8.-9. februar 2025
Modul 3: 15.-16. marts 2025
Modul 4: 12.-13. april 2025
Modul 5: 9.-11. maj 2025
Modul 6: 8.-9. juni 2025

TILMELDINGsfrist

Der er åbent for tilmelding indtil d. 2. januar 2025 (eller til holdet er fyldt)

frokoster

Det bliver muligt at bestille frokost forud for modulerne, så det bliver leveret og serveret frisklavet på dagen. Dette koordineres internt i gruppen.

Location

Hjerterummet Yoga
Faxe Sundhedscenter, indgang 4
Præstøvej 78, 1. sal, 4640 Faxe

Der er gode parkeringsforhold ved Hjerterummet – og også masser af overnatningsmuligheder i lokalområdet, f.eks. vandrehjemmet eller B&B.

investering

Earlybirdpris 16.950,-.
Efter d. 11. november 2024 er normalpris 18.490,-
Der er mulighed for at betale i rater kvit og frit – uden gebyr!

 

det med småt

Du skal deltage min. 95% af timerne for at få certifikat (mulighed for erstatningsopgaver)
Din tilmelding er bindende. Fortrydelsesret: indtil 30 dage før start tilbagebetales 50%, efter 30 dage før start er beløbet ikke refunderbart.

Ofte stillede spørgsmål:

Nej! Der er som sådan ingen optagelseskrav om at du skal kunne stå på hænder eller har en fast meditationspraksis.
Uddannelsen skulle gerne åbne nogle af de døre for dig (dem du er klar til) – så hav tillid til processen!

For at deltage på uddannelsen anbefales det at du har minimum et års erfaring med yoga, så du ikke bliver overrasket over hvad det er du har rodet dig ud i. Men derudover er det din egen vurdering og mavefornemmelse der indikerer om du er klar til at tage en yogalæreruddannelse… Motivation og lyst er de vigtigste ingredienser!

Din krop er foranderlig og du kan ikke forvente af den at den er i topform og uden skader eller skavanker samtidig med du har planlagt at tage en yogalæreruddannelse.
Og der er masser af læring at hente for både dig og resten af holdet, når vi arbejder med realistiske kroppe. Det er et direkte spejl på hvad du kommer til at møde derude som yogalærer. 

Det forventes naturligvis, at du deltager og bringer dig selv i spil under uddannelsen – og samtidig passer på dig selv – både i forhold til de intense undervisningsmoduler og i de udfordrende praksisser; solhilsner såvel som meditationer. 

Det er helt og holdent op til dig om du vil tage eksamener osv. Hvis du vælger at springe eksamenerne over får du dermed ikke certifikatet med de 125 timer og titlen som yogalærer. Men din viden er der INGEN der kan tage fra dig!

Ift. undervisningsøvelserne, så er der masser af læring og udvikling i den proces – og det foregår altsammen i et trygt rum. Så hvis du føler dig tryg, vil jeg klart anbefale at du tager den del af oplevelsen med. Jeg er helt sikker på at du ikke vil fortryde!

Du kan have op til 5% fravær og stadig få dit certifikat.
Hvis du pga. sygdom eller andet fravær får mere end 5% fravær er der mulighed for at tilkøbe erstatningstimer, hvor du får nogle individuelt definerede opgaver (og i visse tilfælde 1:1 online undervisning) til de missede emner, samt feedback på opgaverne. På den både kan du sikre dig at du får al den viden og øvelse der er en del af processen.

Giv mig besked så snart du ved, hvis du ikke kan deltage, så vi evt. kan tilrettelægge erstatningsopgaverne og du forbliver i processen.

Alle modulerne er opbygget på omtrent samme måde, for at give en rød tråd og ro i dit system.
Indholdet i undervisningen vil dog variere en del – særligt for at tilgodese læringsstile, energiniveau og den interaktive tilgang til teoretisk stof.

Et modul vil se cirka således ud:

LØRDAG
9:00 Praksis
10:15 Pause
10:30 Undervisning
12:30 Pause
13:30 Undervisning
15:30 Pause
15:50 Undervisning / praksis
19:00 Vi ses i morgen…

SØNDAG 
9:00 Praksis
10:30 Pause
10:45 Undervisning
12:30 Pause
13:30 Undervisning
15:30 Pause
15:50 Undervisning
17:00 På gensyn …

*med forbehold for ændringer

Hjemmeopgaverne er med til dels at fordybe din læring af det vi har arbejdet med på modulet – og dels et vigtigt redskab til at implementere yogaen som en del af din hverdag. Derudover vil der være online sessioner med enten en spændende gæstelærer, spørgetimer eller individuelle mentoringsessioner.

Alle hjemmeopgaver er en del af processen og din samlede uddannelse, så derfor forventes det at du deltager samt laver de stillede opgaver.

Vores fælles facebookgruppe er desuden et vigtigt element i at kunne støtte og inspirere hinandens processer mellem modulerne.

I stedet for en stor og skræmmende eksamen, er det delt op i små tema-eksamener:

Anatomitesten er multiple choice og bruges som lakmustest i starten af uddannelsen til hvad vi skal nå at arbejde mere med.
Teoriprøven er online og tænkt som anledning til repetition af det lærte omkring yogafilosofi, yogateknik, sekvensering osv.
Praksiseksamen er hvor du laver en yogasekvens og underviser en bid af den – og bagefter en gruppesnak om praksissen.

Jeg har gjort det til min mission at gøre eksamen til noget mindre farligt (og mere hyggeligt) – for jeg er klar over at mange voksne har dårlige erfaringer med eksamener og måske endda traumer. Så det er vigtigt for mig at understrege, at eksamenerne mest af alt er en del af en tryg og groundet læringsproces – og samtidig også er din forsikring om at JEG klæder dig godt nok på i løbet af uddannelsen til at kunne stå stærkt i at være yogalærer.

Efter uddannelsen kan du undervise nærværende, velforberedte og anatomisk sikre yogaklasser.
Mange går ud og får hold i aftenskolerne efter uddannelsen – og der er også mange andre muligheder, som kun fantasien sætter grænser for.

Derudover er det en grundig og velrenomeret grunduddannelse – så der er også fundament til at bygge videre med andre yogauddannelser i den retning du er nysgerig på at gå videre.

Og sidst med bestemt ikke mindst, vil uddannelsen give dig en solid egenpraksis, som på mange måder vil kunne forandre din hverdag og være en gave du giver til dig selv igen og igen.

Først og fremmest er hele uddannelsen bygget op på at du skal finde DIN vej i Yogaland. Derfor får du masser af sparring og vejledning i at finde ind til hvad yoga er for dig – og hvordan du kan give det videre fra dit hjerte.

Deruover er uddannelsen et grundig fundament, hvor du får viden og kropslig erfaring med hele yogaens palette
Jeg er stolt at at være skolelærer, fordi jeg bruger min profession til at skabe en bevidst opbygget læringsproces, hvor hvert element på sirligste vis bygger ovenpå det næste osv. Jeg er en erfaren og passioneret formidler – og min faglige baggrund er din sikkerhed for at du ikke bare skal deltage i praksisser og oplæg, men vil opnå læring, proces og udvikling.

Og så er det også værd at nævne at jeg er en af de eneste yogaterapeuter i Danmark. Det betyder at jeg har 875 timers specialiceret uddannelse i at gøre yoga traumeinformeret, tilgængelig, individuel og forsvarlig både anatomisk og energetisk.
Selvfølgelig skinner den viden også igennem på yogalæreruddannelsen, hvor du vil lære en mere traumebevidst, inkluderende og sikker tilgang til dine kommende yogaelever.

I Danmark er der mange grunduddannelser på alt fra 50 timer til 800. Det er først og fremmest op til dig hvad du kan investere i sådan en uddannelse. For én ting er sikkert: det bliver ikke din sidste yogauddannelse! Det plejer at være en one-way street, hvor man ikke kigger sig tilbage!

Når mange uddannelser er +/- 200 timer, er det fordi Yoga Alliance definerer et curricumlum værende på 200 timer (som et af kravene) hvis man vil have sin uddannelse registreret hos dem. Det kan give en fordel, hvis du vil undervise yoga i udlandet, at du har en YA-reg. yogalæreruddannelse (vær opmærksom på at det ikke er de 200 timer der gør det, men at uddannelsen er RYS-godkendt). Men hvis du kommer til at undervise i Danmark er det ikke et issue.

Omvendt er der selvfølgelig også en nedre grænse for hvor meget dybde og bredde du kan nå at lære om yogaen, hvis uddannelsen har kortere varighed.

Jeg har valgt at gøre min uddannelse mere tilgængelig, overskuelig og samtidig grundig med de 150 timer – og samtidig er jeg registreret hos Yoga Alliance både med deres højeste certificering eRYT500 (experienced registered yoga teacher w. an advanced training) + YACEP (Yoga Alliance certified educational practitioner). 

Bare rolig! Jeg ved hvordan det er – så lad os tage en god snak.
Grib ud efter mig, så kan vi ringes ved eller tage et lille zoom-kaffe-møde (og hvis du bor nær Faxe, kan vi mødes i Hjerterummet).
Det handler nemlig også om kemi når man vælger sin yogalæreruddannelse, så tøv ikke med at række ud eller komme forbi til en yogaklasse!